Der er kønt i Rødvig

Blik fra Rødvig Kro

Blik fra Rødvig Kro
er en grundejerforening, som blev stiftet den 20. januar 2009 efter at et flertal af medlemmerne i delområdet - lokalplan 62 - i "Grundejerforeningen Thorsvænge, Rødvig" af flere årsager ønskede egen grundejerforening.
Udstykningen er beliggende på Stevns syd for Køge i Rødvig, som er en havneby beliggende i naturskønne omgivelser med gode badestrande, lystbådehavn, fiskerihavn ... tæt på Højstrupskoven, Stevns Klint og Koldkrigsmuseet mm.
Grundejerforeningen har taget navn efter den lille bæk, som snor sig øst for udstykningen, som hedder "Lejdebækken", som har sit udspring mellem Skørpinge og Ll. Heddinge ca. 2 km nord for Rødvig .. og har sit udløb i Faxe Bugt ved Krostranden i Rødvig.
Det gamle danske ord lejde (eller leje) betyder "lavtliggende eng ved foden af en bakke" - altså bækken, der flyder gennem engen ved foden af bakken.
Grundejerforeningen består af 40 parceller og 24 andelsboliger i "Andelsboligforeningen Ræveholm" og har til formål at varetage medlemmernes interesse i forbindelse med de boliger og parceller, der hører under foreningen ... og at administrere og vedligeholde foreningens fællesarealer.
Udstykningen trafikbetjenes fra Vemmetoftevej.
Jf. lokalplanen har indehavere af parceller i udstykningen pligt til at være medlem af grundejerforeningen ... og kontingentet pt. er 800 kr.
Morten Haugaard